EgnsINVEST Aktier, Højt Udbytte, Akk. investerer i aktier globalt. Det er politikken, at afdelingen skal generere et langsigtet attraktivt aktieafkast.
-Udbetaling af høje udbytter er et særligt kendetegn for selskaberne i porteføljen
-Porteføljen består af mellem 20 og 40 selskaber
-Afdelingen er akkumulerende og udbetaler derfor ikke udbytte
-Afdelingen er lagerbeskattet
Teamet bag aktieafdeling har fokus på at finde selskaber med en solid indtjening og en stabil økonomi, som samtidig har valgt at lade en stor del af overskuddet blive udbetalt som udbytte til aktionærerne. Endelig skal selskaberne i forhold til deres indtjeningspotentiale være billigt prisfastsat. Selskaber, der lever op til disse udvælgelseskriterier er ofte kendetegnet ved at have en solid position på markedet og tilhøre defensive sektorer. Derfor udgør for eksempel finans-, sundheds-, tele-, og forsyningssektoren en stor andel af porteføljen.
Afdelingen er målrettet til investering af midler i virksomhedsskatteordninger og kan med fordel også anvendes til pensionsmidler.