Ordliste

 

A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Å 



Akkumulerende afdeling: 
En afdeling der ikke udbetaler udbytte, men opsamler overskuddet i formuen. Dermed stiger kursen på beviserne. Medlemmernes afkast består derfor alene af kursstigninger på beviserne.


Aktie:
En aktie repræsenterer en andel af ejendomsretten til et selskab. En aktie giver normalt ret til udbytte og til at stemme på selskabets generalforsamling.


Aktieindkomst: 
Aktieindkomst beskattes med 28 % op til en grænse på 45.500 kr. i 2007. Ægtefællers aktieindkomster tæller samlet op til det dobbelte (91.000 kr. i 2007). Ud over disse grænser er skatten 43 %.

Beholdningsoversigt:  
Oversigt over de værdipapirer der indgår i porteføljen i den enkelte afdeling.

Benchmark:
Benchmark er et fikspunkt i form af et værdipapir eller en  portefølje af værdipapirer, hvis kursudvikling tages som udtryk for markedstendensen. Et benchmark kan anvendes til at vurdere kvaliteten af ens investeringer. Ofte anvendes f.eks OMXC- eller OMXC20-indekset som benchmark for danske aktier. 

Diskonteringsfaktor: 
Udtrykker værdien i dag af én krone på et fremtidigt tidspunkt, og beregnes ud fra investors afkastkrav.  Hvis investor har et forventet afkastkrav på 4% pro anno og investerer 100 kroner nu, vil værdien af de 100 kroner være 104 om et år. Diskonteringsfaktoren kan eksempelvis beregnes ved at finde forholdet mellem 100 og 104 kroner. Sagt med andre ord, hvor mange "fremtids-kroner" der skal til en "nutids-krone". En anden mulighed er at tilbagediskontere afkastkravet på 4%. Begge beregninger giver en diskonteringsfaktor på 0,9615 (100/104 = 0,9615 eller (1 + 0,04)^-1 = 0,9615). 
En diskonteringsfaktor på 0,9615 er dermed den værdi vi tillægger det at modtage én krone på et fremtidigt tidspunkt, og anvendes i forbindelse med beregning af nutidsværdien af forventede, fremtidige cash flow. 


Effektive rente:  
Et meget anvendt nøgletal for afkastet ved investering i
 obligationer. Den effektive rente er en beregnet rente i form af en diskonteringsfaktor, der opfylder, at nutidsværdien af en fremtidig betalingsstrøm er lig med det investerede beløb. Den effektive rente tager højde for en obligations pålydende rente, kursen som obligationen handles til og antallet af årlige terminer.

Emerging-afdeling: 
Investeringsafdeling der er rettet mod aktier på ”emerging markets,” dvs. markeder der ikke er fuldt udviklede.

Emissionskurs: Når udstedelse af investeringsbeviser finder sted, betaler de nye medlemmer emissionskursen for beviserne. Emissionskursen beregnes som den indre værdiinklusive emissionstillæg.

Emissionstillæg: 
Emissionstillægget er forskellen mellem indre værdi og emissionskursen. Tillægget varierer fra afdeling til afdeling. Emissionstillægget skal dække omkostningerne i forbindelse med investering og administration af afdelingens formue. Tillægget betales af de investorer, der går ind i afdelingen. På denne måde belastes allerede eksisterende medlemmer af foreningen ikke af hverken til- eller afgang.

Fondskode: 
Fondskoden er en entydig identifikation af et værdipapir noteret på Københavns Fondsbørs. Koden består af 2 bogstaver, DK, og et tal bestående af 10 cifre.

Indeksobligation: 
Det specielle ved en indeksobligation er, at usikkerheden om inflationsudviklingen fjernet, fordi værdien af obligationen løbende justeres med inflationen. Afkastet består af løbende rentebetalinger.

Indløsningskurs:   
Den pris man får, når man sælger et investeringsbevis i sit pengeinstitut. Indløsningskursen beregnes som indre værdi med fradag af indløsningsfradrag.

Indre værdi: 
Den indre værdi er markedsværdien af et investeringsbevis, beregnet som afdelingens samlede formue divideret med antallet af udstedte beviser. Formuen beregnes som værdien af afdelingens beholdning af aktier eller obligationer.
Den indre værdi beregnes tre gange dagligt og indberettes dagligt til Københavns Fondsbørs. Den danner udgangspunktet for handlen når den foretages gennem et pengeinstitut. Når den private investor køber beviset gennem et pengeinstitut, vil prisen være den indre værdi plus et emissionstillæg. 

Investeringsafdeling:
Investeringsforeninger er opdelt i forskellige afdelinger. Afdelinger hos EGNS-INVEST er f.eks. danske aktier, korte obligationer eller ”Aktier, Højt udbytte.” En afdeling kan være enten
 akkumulerendeeller udbyttebetalende.

Investeringsbevis: 
Investeringsbeviset er medlemmernes bevis på ejerskabet i foreningen. Et investeringsbevis kaldes også en investeringsforeningsandel eller bare en andel. 


Investeringsforening: 
En investeringsforening er et medlemsejet forening, hvis formål er at sikre medlemmerne et stabilt afkast og en god risikospredning i henhold til regler, der er fastsat i lov om investeringsforeninger. En investeringsforening er således et alternativ til at investere direkte i aktier og obligationer.Kapitalindkomst: Kapitalindkomst beskattes med 33-59,7 %, afhængig af investors indtægts- og formueforhold.
 

Kupon:  
En obligations rentebetalinger kaldes kuponer. Udtrykket stammer fra dengang man fik obligationen udleveret fysisk. Det stykke papir obligationen var skrevet på var inddelt i et antal kuponer som passede med antallet af betalinger. Når man modtog rentebetalingen fra udstederen af obligationen afleverede man en af disse kuponer til udsteder.

Kursgevinst: Gevinsten ved at sælge et værdipapir til en højere pris, end man har givet for det.  

Kursudsving: 
Et værdipapirs pris ændres hele tiden. Kursudsvingene varierer i størrelse og styrke afhængigt af mange ting. Store kursudsving vil ofte finde sted i forbindelse med regnskabsmeddelelser og udbyttebetalinger. Generelt er kursudsvingene for aktier højere end for obligationer. Det samme gælder for investeringsafdelingers kurser. Størrelsen af udsvinget afhænger bl.a. af om det er en aktie- eller obligationsafdeling, eller om det er en specialafdeling som investerer inden for bioteknologi eller indeksobligationer. Afdelinger som spreder porteføljen over mange brancher har tendens til lavere kursudsving end afdelinger som er branchespecifikke.


Kurtage:
Når man køber eller sælger værdipapirer gennem et pengeinstitut tager pengeinstituttet et gebyr for dette. Morgan Stanleys World Index: Bredt verdensindeks sammensat af en række sektorindeks. 

OMXC (tidligere KAX): 

Aktieindeks på Københavns Fondsbørs. Indekset består af alle aktier på Københavns Fondsbørs. Indekset er endvidere underopdelt i brancheindeks. 

OMXC20 (tidligere KFX-indeks): 
Det vigtigste aktieindeks på Københavns Fondsbørs. Indekset er sammensat af de 20 mest omsatte aktier.Konveksitet:Er et udtryk for prisfølsomheden overfor ikke-parallelle renteskift, og er især anvendt i forbindelse med konvertérbare obligationer. 


Obligation
En obligation er et værdipapir, som udbetaler en fast rente (kupon) en eller flere gange om året. Obligationsudstederen betaler den 
 pålydende rentehen over løbetiden og indfrier obligationen til pari.

Optionsjusteret varighed:
Samme fortolkning som
 varigheden, men i beregningerne justeres der blandt andet for ekstraordinære udtræk.

 

P/E-ratio:
Price-Earnings ratioen er et udtryk for hvor meget der betales per krones indtjening. Generelt er høje P/E-værdier et udtryk for at markedet har store væksforventninger til selskabet, da investorer er villige til at betale meget per krone tjent. Dog fortæller P/E-ratioen ikke hele historien og skal sammenholdes med andre økonomiske faktorer. Ofte anvendes P/E i forbindelse med sammenligning af selskaber indenfor samme sektor.


PAL:
Forkortelse for  PensionsAfkastbeskatningsLoven.


Pari: 
Pari = kurs 100, dvs. en pris på 100 % af et værdipapirs pålydende værdi.

Portefølje: 
Betegnelse for en beholdning af diverse værdipapirer.

Prospekt: 
Dokument der udarbejdes efter oprettelse af en ny investeringsafdeling. Prospektet skal, som tegningsprospektet, godkendes af Finanstilsynet. 

Pålydende rente:Påtrykt rente på en obligation, som obligationsudstederen betaler til obligationsihændehaveren.


Risiko: 
Udtryk for usikkerhed i de forventede eller historiske kursudsving. Jo lavere risiko, desto mere stabilt udvikler opsparingen sig. Som hovedregel er obligationsafdelingerne forbundet med lavere risiko end aktieafdelingerne.

Risikoaversion: 
En investors risikoaversion beskriver i hvilken grad investor er villig til at påtage sig risiko i sin investering.

Risikofri rente: 
Den risikofri rente er afkastet på en risikofri investering. Ofte bruges den
 effektive rentepå en kort statsobligationsom mål for den risikofrie rente.

Risikoprofil: 
En afdelings risikoprofil beskriver hvilken grad af risiko denne er eksponeret overfor. Risikoprofilen skal sammenholdes med investors risikoaversion og tidshorisont for at finde den optimale investeringsmulighed for den enkelte investor.

Risikopyramide: 
Pyramiden beskriver sammenhængen mellem forventet afkast og kursudsving. I de nederste lag findes de korte obligationer, som har det laveste forventede afkast og de laveste kursudsving. Både forventet afkast og kursudsving stiger jo højere man bevæger sig op i pyramiden.

Risikospredning: 
Risikospredning betyder, at man bør investere sin formue i flere forskellige værdipapirer. For en privat investor medfører det betydelige handelsomkostninger at foretage risikospredning. En billig form for risikospredning fås ved at købe investeringsbeviser i en
 
investeringsforening.


Sharpe ratio: 
Sharpe Ratio er et matematisk udtryk for afkastet af en investering i forhold til risikoen. Beregnes forenklet som det historiske afkast minus den
  risikofri rentedivideret med standardafgivelsenfor denne forskel. Jo højere Sharpe Ratio, jo bedre har investeringen været. Sharpe Ratio er et af de mest anerkendte internationale risikomål.
For et eksempel på anvendelsen af Sharpe Ratio'en, se
 
her.  

Skat af kursgevinst: 
Kursgevinster beskattes på tre forskellige måder, nemlig som kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefri indkomst. Opdelingen i de forskellige typer af indkomst er forskellig for afdelingstyperne og fra investor til investor, samt derudover afhængig af hvor længe investor har ejet beviserne og investors formue- og indtægtsforhold.


Skat af udbytte: 
De fleste udbyttebetalende afdelinger udbetaler udbytte 1-4 gange årligt, men ikke alle afdelinger udbetaler udbytte hvert år. Udbytte beskattes på tre forskellige måder, nemlig som kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefri indkomst. Opdelingen i de forskellige indkomster er ens for alle investorer og meddeles af investeringsforeningen i forbindelse med udbetalingen af udbyttet.

Skattefri indkomst: 
Skattefri indkomst er i sagens natur ikke skattepligtig.  

Standardafvigelse: 
Et statistisk udtryk for udsving. Standardafvigelsen bruges til at måle de historiske udsving i en afdelings afkast. Jo lavere standardafgivelsen er, jo mindre udsving har der været i afkastet. Standardafvigelsen siger altså noget om hvor stabilt en afdeling har udviklet sig.


Statsobligation:
Obligation der er udstedt af den danske stat. Der er ingen kreditrisiko forbundet med en statsobligation. En statsobligation kan ikke konverteres.

 

Tegningsperiode: 

Når en investeringsforening introducerer en ny afdeling, er der en tegningsperiode på typisk 2-3 uger, hvor interesserede kan tegne beviser i den nye afdeling til en fast kurs. Efter tegningsperioden handles beviserne til dagskurs som er givet af udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne.
Det økonomiske resultat af en investering i en  investeringsforening, aktieeller en obligation. Afkastet på en aktie består af en kursgevinstog et udbytte. Afkastet på en obligation består en fast pålydende renteog en kursgevinst ved salg eller udtrækning.

Tidshorisont:
En vigtig faktor ved udvælgelsen af hvilken afdeling man vil investere i. Nogle afdelinger har større kursudsving end andre ved samme horisont, og dermed større tabsrisiko over en given horisont. Det er derfor vigtigt at man tilpasser sin investeringsstrategi efter sin tidshorisont. 

Tegningsprospekt:
Dokument der udarbejdes ved oprettelse af en ny investeringsafdeling. I prospektet tages der højde for en lang række ting, bl.a. tegningsperiode. Tegningsprospektet skal godkendes af Finanstilsynet.


Udbytte: 
Udbyttet er den del af årets afkast i den enkelte afdeling, der udbetales til medlemmerne. Størrelsen af udbyttet bestemmes blandt andet af foreningens udbytteindtægter, renteindtægter samt nettokursgevinster ved salg af aktier, der er ejet i mindre end tre år. Udbyttet udloddes efter generalforsamlingen hvert år. For obligationsforeningerne svarer udbyttet nogenlunde til den rente, de enkelte obligationer giver.

Udbyttebetalende afdeling:
En afdeling der løbende udbetaler dele af overskuddet direkte tilbage til medlemmerne.

Varighed: 
Nøgletal for risikoen ved investering i
  obligationer. Varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige hvor meget kursen stiger ved et fald i den effektive rente på 1%, og omvendt falder ved en stigning i den effektive rente på 1%. 
Varighedsspænd: Varighedsspændet angiver det interval hvori varigheden for den enkelte obligationsafdeling skal ligge.