Senest opdateret: 04-06-2010 13:44:00

aktier er ikke bare aktier artikelAktier er ikke bare aktier
For den forsigtige investor, der stiller sig tøvende over for at tage aktier med i sin investeringsportefølje er det værd at holde sig for øje, at aktier ikke bare er aktier. Højt Udbytte aktier har nogle fordele for den forsigtige investor, som er værd at bemærke. 

 

Kig efter, om selskabet har en udbyttepolitik
Aktier er som investeringstype naturligvis meget mere risikofyldte end en traditionel statsobligation, det skal vi ikke lægge skjul på, men der er absolut forskel på den investeringsmæssige risiko aktier imellem. Er du som investor interesseret i en forsigtig aktie-investering, er det en god idé at kigge efter, om selskabet har en udbyttepolitik. Hvorfor, skal vi prøve at forklare her.

 

Højt udbytte lig med sundt selskab
Når et selskab arbejder med en udbyttepolitik over for deres aktionærer, sender de signaler om, at her går det godt, vi har styr på tingene og tiltro til den fremtidige indtjening. Disse selskaber er kendetegnet ved, at uanset om der er kredit- eller økonomisk krise oplever de en sund underliggende efterspørgsel efter deres produkter.

 

Højere udbytter end en dansk statsobligation kan tilbyde
Kendetegnene for selskaberne er, at de kan levere en omsætnings- og indtjeningsvækst, der kan finansiere såvel fremtidig vækst som en udbyttebetaling til aktionærerne. Hvis vi kigger nærmere på aktierne i Højt Udbytte-porteføljen, finder vi adskillige selskaber, der udbetaler et årligt udbytte, som er dobbelt så højt som en 10-årig dansk statsobligation.

 

Vivendi udbetaler høje udbytter
Det franske mediekonglomerat Vivendi, er et godt eksempel på et sådant selskab med et årligt udbytte på 7,2% af selskabets markedsværdi. Til sammenligning giver en 10-årig dansk statsobligation et udbytte på 3,5% i dag. Vivendi kan på mange måder betragtes som en stabil og solid aktie i dag. Selskabet er blandt andet aktiv inden for telekommunikation, spil, film og musik. En af styrkerne er deres brede diversificerede produktportefølje, hvilket er medvirkende til at gøre indtjeningen robust.

 

AT&T en stabil aktie
USA's største teleselskab, AT&T, er et andet eksempel på et markedsledende selskab, der kan betragtes som værende en stabil og sikker investering. AT&T belønner aktionærerne med en årlig udbyttebetaling på 5,5%.

Den forsigtige investor skal holde øje med de solide selskaber
Udover de høje udbytteprocenter er de stabile selskaber, som teamet bag Højt Udbytte er på jagt efter, også kendetegnet ved at have en solid forretningsmodel, så selskaberne kan klare sig igennem selv finanskriser og økonomisk lavvækst. Selskaber, som tjener penge også i nedgangstider, er interessante for den forsigtige investor.

 

Vækst på toplinjen
I Højt Udbyttes portefølje finder vi flere selskaber, som i det svære 2009 har haft en positiv toplinjevækst. Det vil sige, de har haft en stigende omsætning til trods for de vanskelige økonomiske vilkår. Selskaber som Nestlé (fødevarekonglomerat), Aviva (forsikringsselskab), GlaxosmithKline (medicinalselskab) og Vodaphone (teleselskab), og vi kunne nævne flere, har alle det tilfældes, at de har haft en positiv udvikling i deres omsætning i 2009 sammenlignet med det foregående år, og at de er med i Højt Udbyttes portefølje.

 

Indtjeningsvækst i nedgangstider
Indtjeningen og bundlinjevæksten fortæller hvor dygtigt selskabet er til at tjene penge og kan, hvis selskaberne er dygtige og effektive nok, vokse selv om toplinjevæksten har været negativ. For markedet som helhed har indtjeningsvæksten i 2009 været -17,9%, men for selskaberne i Højt Udbyttes portefølje har den været positiv med hele 10,6%.

 

Som investeringsprodukt kan EgnsINVEST Aktier, Højt Udbytte ikke sammenlignes med aktiemarkedet generelt. Porteføljen er sammensat af nogle selskaber, som er mere stabile og solide end det generelle marked. Højt Udbytte er derfor et forsigtigt aktieprodukt, som med fordel kan indgå i langt de fleste investeringsporteføljer – også til den forsigtige investor. Når vi som nu tilmed står i en situation, hvor vi forventer lav vækst, og hvor prisniveauet på aktierne har normaliseret sig, betyder det ydermere, at aktionærerne vil tage sig godt betalt for at løbe en risiko. Kvalitetsselskaber med en solid indtjening og høje udbytter, forventer vi derfor, vil blive attraktive.